Succesfulde håndboldherrer mister hovedsponsor
Mikkel Hansen og co. har i fem år haft Bygmas logo på trøjerne. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Bygma stopper efter fem år som hovedsponsor for håndboldherrerne, der er uden logo på brystet fra juni.
Det danske håndboldlandshold for herrer står om kort tid uden en hovedsponsor.
Efter fem års partnerskab stopper byggemarkedskæden Bygma med udgangen af maj, oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF), der er på jagt efter en ny hovedsponsor.
Det er uvist, hvorfor Bygma ikke forlænger samarbejdet med DHF, der dog mener, at man står med en særdeles god platform for en ny hovedsponsor.
Det skyldes ikke mindst, at håndboldherrerne de senere år har haft stor succes med OL-guld i 2016 og to VM-titler i 2019 og 2021.
- Den nye sponsor kan se frem til at indgå i et brandfællesskab, der sikrer bred synlighed og værdi for virksomheden, som kan aflæses på bundlinjen, skriver DHF i en pressemeddelelse.
DHF har ifølge TV2 Sport årligt en indtægt fra sponsorer på godt 20 millioner kroner. Det er dog ikke udspecificeret, hvor står en del af disse penge, Bygma har lagt i håndboldforbundet.
Da DHF og Bygma i 2018 forlængede samarbejdet, vurderede DHF-direktør Henrik Jacobsen over for TV2 Sport, at Bygma-aftalen hørte til i den "øvre del" af sponsorater i dansk idræt.
Til sommer skal de danske håndboldherrer forsøge at genvinde OL-guldet, når legene afholdes i Tokyo.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker