Jesper Grønkjær føler sig frisk og kampklar til FC Københavns Champions League-kvalifikationskamp mod norske Stabæk onsdag aften.
Fysikken har flere gange de senere år sat en stopper for Jesper Grønkjærs ageren på fodboldbanen. Men FCK-kanten siger forud for onsdagens Champions League-kvalifikationskamp mod Stabæk, at både hoved og bentøj glæder sig til den europæiske udfordring mod nordmændene.
- Jeg er klar til at spille, jeg er sulten og motiveret. Det er det her, jeg lever for, og jeg føler, at jeg er okay, siger Grønkjær, der nødigt vil undvære opgøret mod de norske mestre.
- Vi har vundet DM for det her. Derfor lægger vi alt i den kamp. Det er krydderiet på et langt efterår, siger landsholdsspilleren, som dog ikke ved, om han er med i københavnernes startopstilling, når det går løs i Parken.
Grønkjær hæfter sig i øvrigt ved, at Stabæk ikke er et typisk norsk hold, der losser høje bolde fremad. Gæsterne stiller op med to hurtige folk på toppen og spiller meget direkte langs jorden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned