Sulten Michael Mørkøv på nyt Tour-togt

Foto: Lionel Bonaventure /Scanpix

For anden dag i træk har den danske cykelrytter Michael Mørkøv tiltvunget sig en hovedrolle i Tour de France.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tour-debutanten fra Saxo Bank-Tinkoff Bank kom efter 22 kilometers kørsel med i et tremandsudbrud, der blev startet af Anthony Roux fra FDJ. Euskatel-rytteren Christophe Kern var tredje mand i udbruddet.

20 kilometer senere havde de tre opbygget et forspring på otte minutter. Hovedfeltet har dog siden kørt lidt ind på udbrydergruppen, der efter godt 85 kilometers kørsel af den 203 kilometer lange etape har et hul på seks minutter.

Michael Mørkøv kører i den prikkede bjergtrøje, som han har forsvaret på passende vis ved at vinde etapens eneste bjergspurt og dermed sikre sig endnu et point i den disciplin.

/ritzau/