Den 34-årige danske bokser ser frem til mødet med den to år ældre brite, som for to år siden udboksede Mads Larsen i en EM-kamp i supermellemvægt i Aarhus.
- Jeg har været i gamet i mange år og har været i ringen mange gange, siger Rudy Markussen.
- På den måde føler jeg mig endnu mere klar. Jeg er sulten, jeg glæder mig til at bokse, og jeg har trænet på nogle nye ting, som vi vil få at se på lørdag, siger han.
Danskeren har dog ikke lyst til at delagtiggøre omverdenen i, hvordan Brian Magee skal nedkæmpes rent taktisk.
- Nej, det venter vi med, siger Rudy Markussen.
Danskeren har bokset fire kampe, siden han i 2010 gjorde comeback efter tre et halvt års pause fra bokseringen.
Kampen gælder en mindre titel hos det anerkendte bokseforbund World Boxing Association (WBA), en titel som såkaldt interim WBA-mester i supermellemvægt.
Mere vigtigt for Rudy Markussen er det, at han med en sejr over Brian Magee kan rykke op på WBA-ranglisten og positionere sig til en større VM-titelkamp.
Danskeren har vundet 37 kampe som professionel og tabt to gange.
Brian Magee har vundet 35 kampe og tabt fire gange, mens en enkelt kamp er endt uafgjort.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde