Sultne brydere til Fight Night
Marcel Hein (tv) og Jonas Møller er to af Brydeklubbens fire brydere på det danske juniorlandshold. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Brydeklubben Thor er vært for landsholdsturnering i Barbarian Wrestling Arena.
NYKØBING Det er en flok sultne brydere, som lørdag mødes til Fight Night i Barbarian Wrestling Arena på Gartnervej i Nykøbing: De har ikke været i kamp i mere end et halvt år.
Brydeklubben Thor er vært for en landsholdsturnering for juniorer, hvor bryderne er 17-20 år.
Fem nationer deltager - dog stiller "kun" fire hold op, da Schweiz og Holland er gået sammen om at stille et mixhold.
De øvrige nationer er Tyskland, Polen og Danmark.
Alle mod alle
- Vi bryder "alle mod alle", så alle skal bryde tre holdkampe fra klokken 15 til cirka 22, inden vi har fundet en vinder, fortæller Thor Hyllegaard Pedersen, sportschef i Danmarks Brydeforbund.
11 brydere er udtaget til det danske landshold. Fire af dem har medlemsskab i Brydeklubben Thor. Men hele 10 af bryderne har deres daglige gang i Det Nationale Kraftcenter i Nykøbing.
Fire BK Thor-brydere
De fire Thor-brydere er Rasmus Ulriksen, Nikolai Mohammadi, Jonas Møller og Marcel Hein.
De øvrige fra kraftcentret er Frederik Mathiesen og Brian Kurt Santiago fra AK Jyden, William Reenberg fra AIR Roskilde, Oliver Jensen, AK Heros, Oliver Krüger, BK Thrott, og Turpal Bisultanov, Herning.
Mathias Bak fra Thor Vejgaard fuldender den danske trup.
- Vi glæder os enormt til denne dag, da det er syv måneder siden, vi sidst kunne konkurrere. Et af de store spørgsmål for os i træner-teamet er: Hvor står bryderne henne efter så lang tid uden konkurrencer, siger Thor Hyllegaard Pedersen.
- Jeg tror, tilføjer Thor Hyllegaard, at det bliver uhyre tætte kampe, hvor både Polen, Tyskland og Danmark kan løbe med sejren. Det er dagsformen som kommer til at afgøre dette.
Samtlige udenlandske deltagere kommer til Nykøbing i morgen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker