Den nytiltrådte Sunderland-manager Martin O'Neill har store forventninger til sin angriber Nicklas Bendtner.
- Det er afgørende, at vi får det bedste ud af ham, siger manageren ifølge Sky Sports inden søndagens bundkamp i Premier League mod Blackburn.
- Nicklas har masser af medfødt talent. Han spillede ikke altid fra start af i Arsenal, men de har ladet ham komme til Sunderland, og dette er en vigtig sæson for ham, siger Martin O'Neill, der har erstattet den fyrede Steve Bruce.
Bendtner er lejet ud til Sunderland for resten af sæsonen, men det er indtil videre blot blevet til to scoringer, og Sunderland roder rundt i bundkampen, hvilket er uvant territorium for Bendtner.
- Denne sæson kan blive en gennembrudssæson for ham, hvor han kan få scoret nogle mål.
- Men han må selvfølgelig tilpasse sig til en ny spillestil forstået på den måde, at Arsenal har bolden hele tiden i næsten alle kampe - også mod de bedste hold. Det har vi ikke, forklarer O'Neill.
Inden kampen ligger Sunderland lige over nedrykningsstregen, men de kommende gæster fra Blackburn, som er lige under stregen, er blot et point efter Bendtner og holdkammeraterne.
Bendtner døjer i øvrigt med en lyskeskade og er usikker deltager til søndagens vigtige kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde