Nicklas Bendtner kan i øjeblikket sole sig i succes, og nu får den danske landsholdsangriber også en varm modtagelse af Sunderlands manager, Steve Bruce, som før har trænet ham, da de begge var i Birmingham.
- Jeg havde fornøjelsen af at arbejde med Nicklas, da han var en ung dreng i Birmingham, og jeg har fulgt hans karriere lige siden.
- Der er ingen tvivl om, at han har forrygende evner, og vi ser ud til at have fået ham på det perfekte tidspunkt. Han har noget at bevise og er sulten efter at vise verden, hvor god han er, siger Steve Bruce til Sunderlands hjemmeside.
Den tidligere Manchester United-spiller, som nu er gået trænervejen, tror også, at Sunderlands fans vil blive glade for Bendtner, selv om han har kant og kan være rapkæftet.
- Nicklas er en spiller, der hører hjemme i Champions League. Han har forudsætningerne. Man vil helt bestemt finde Nicklas elskelig, og man vil også forstå, at det her er en god udfordring.
- Alle gode spillere har kant, og det har han helt sikkert også. Jeg ser virkelig frem til at træne Nick, og jeg glæder mig til, at Sunderland-fansene kan se, hvor god han er, fortæller Steve Bruce.
Den tidligere forsvarsstyrmand fortæller også, at Sunderland ikke var eneste klub, der bejlede til Bendtner.
- Han havde en masse af tilbud om lejeaftaler, men han valgte os, hvilket er fantastisk, fastslår Steve Bruce.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker