Sunderland hyrer erfaren hollandsk manager efter fyring
Dick Advocaat skal føre Sunderland væk fra nedrykningszonen i Premier League.
Fodboldklubben Sunderland har fundet sin nye manager, et døgn efter at klubben fyrede Gustavo Poyet.
Som rygtet bliver det Dick Advocaat, der overtager posten i klubben, der ligger fjerdesidst i Premier League.
- Dick har et fantastisk cv og stor erfaring som træner på højeste niveau, siger Sunderlands bestyrelsesformand, Ellis Short, til klubbens hjemmeside.
- Vi har kun et mål nu, at komme opad i tabellen, og alle er fuldt fokuserede på den opgave, siger han.
Erfarne Dick Advocaat glæder sig til sit første job i Premier League.
- Sunderland er en stor klub, og jeg ser meget frem til udfordringen. Vi skal fokusere på lørdag (kampen mod West Ham), og jeg kan ikke vente med at komme i gang, siger hollænderen.
67-årige Dick Advocaat har massiv erfaring fra både klub- og landshold.
Han har været landstræner for blandt andre Holland, Rusland og Belgien, mens han har stået i spidsen for klubber som PSV, Glasgow Rangers og Borussia Mönchengladbach.
Dick Advocaat har været uden trænerjob, siden han i november sidste år stoppede som landstræner for Serbien.
Det skete efter 1-3-nederlaget hjemme til Danmark i EM-kvalifikationen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde