Super Bowl bliver duel mellem to brødre på trænerbænken
De to finalehold er nu fundet til den årlige kulmination i amerikansk fodbold. Det bliver Baltimore Ravens og San Francisco 49'ers, som tørner sammen i Super Bowl foran et enormt tv-publikum.
Det står klart, efter ravnene leverede en stor overraskelse og stjal sejren fra New England Patriots på udebane i søndagens AFC-divisionsfinale.
Det undertippede hold fra Baltimore var efter første halvdel af opgøret bagud med 7-13, men vandt de efterfølgende to perioder med 7-0, 14-0 og dermed kampen 28-13.
Kampen blev spillet på Patriots' hjemmebane, Gillette Stadium, i Foxborough, Massachusetts.
Det var andet år i træk, at de to hold stod over for hinanden i divisionsfinalen. Sidste år vandt New England Patriots, der var klare favoritter hos bookmakerne til at gentage præstationen.
Baltimore Patriots' modstander i Super Bowl bliver San Francisco 49'ers, der i søndagens NFC-divisionsfinale leverede et fantastisk comeback:
Værterne fra Atlanta Falcons var foran med 17-0, men 49'ers formåede at vende kampen til en sejr på 28-24.
Det kommende opgør mellem holdene fra San Francisco og Baltimore bliver også en duel mellem to brødre: Jim Harbaugh er cheftræner for 49'ers, mens storebroren John står i spidsen for ravnene.
San Francisco 49'ers har fem titler, mens Baltimore Ravens fra Maryland kun har vundet den ene gang, holdet er nået så langt, i 2000.
Super Bowl XLVII spilles i New Orleans natten mellem 3. og 4. februar dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker