Super Bowl-mester sikrer hjemmebanefordel i slutspil
Quarterback Patrick Mahomes tackles her under kampen mod Atlanta Falcons. Foto: Jamie Squire/Ritzau Scanpix
Jamie Squire/Ritzau Scanpix
Kansas City Chiefs vandt 17-14 ude over Atlanta Falcons og er dermed bedste AFC-hold i grundspillet.
NFL-holdet Kansas City Chiefs får de bedst mulige betingelser for at forsvare sidste sæsons Super Bowl-sejr.
Søndag aften dansk tid sikrede holdet nemlig hjemmebanefordel gennem alle slutspilskampe frem mod Super Bowl, såfremt Kansas ikke ryger ud inden.
Med 17-14-sejren over Atlanta Falcons er Kansas City nemlig sikker på at være det bedste hold i AFC-halvdelen af NFL. Før den sidste grundspilskamp står holdet noteret for 14 sejre og et enkelt nederlag.
Foruden hjemmebanefordelen i slutspillet kan Kansas City også glæde sig over, at holdet sidder over i slutspillets første runde og dermed kan spare lidt på kræfterne.
Søndagens sejr var dog længe i fare.
Atlanta tog nemlig føringen med 14-10 med under fem minutter tilbage af kampen, og presset var stort på Kansas og stjernequarterbacken Patrick Mahomes.
Den 25-årige Kansas-spiller viste dog, hvorfor han er regnet som en af ligaens bedste spillere, og med cirka to minutter tilbage af kampen kunne han kaste sit andet touchdown, så Kansas generobrede føringen.
Atlanta Falcons nåede at komme frem til et field goal-forsøg, der kunne have udlignet kampen, men forsøget blev brændt.
Nederlaget ændrer ikke alverden for Atlanta, der længe har været uden mulighed for at nå slutspillet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde