Skrammerne efter mødet med Evander Holyfield i maj er forlængst væk, og derfor skulle sværvægteren Brian Nielsen være klar til endnu en tur i bokseringen.
Og det ser også ud som om, at en ny kamp kan være på vej. Nielsens promotor vil i hvert fald gerne finde en ny modstander til den 46-årige bokser.
Der har angiveligt været flere følere ude, og spørgsmålet er mest af alt, om Brian Nielsen selv har lyst.
- Jeg må jo sætte mig ned og snakke med ham inden for de næste par uger, siger promotor Kalle Sauerland til Ekstra Bladet.
Selv er Nielsen stadig i tvivl om, hvorvidt han orker endnu et langt forløb med hård træning og sparring.
- Det ene øjeblik føles det rigtigt, det næste øjeblik tænker jeg, at det gider jeg sgu ikke. Minusserne er jo klart, at jeg skal undvære min familie, mens jeg er i træningslejr.
- Plusserne er, at jeg simpelthen kan lide at vinde. Det er derfor, jeg eventuelt skulle gå op i ringen igen. Fordi jeg vil vinde, siger Brian Nielsen til Ekstra Bladet.
Hvis Kalle Sauerland får overtalt sin danske veteran, kommer kampen med stor sikkerhed til at foregå i Danmark.
Han siger samtidig, at modstanderen meget vel kunne blive en anden tidligere verdensmester i form af Riddick Bowe.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker