Brian Nielsen er i tvivl om, hvorvidt han skal fortsætte boksekarrieren efter nederlaget i 10. omgang til Evander Holyfield.
Det gav danskeren udtryk for på pressekonferencen efter kampen i København.
- Jeg kunne da godt tænke mig det. Men jeg har svært ved at snakke om det nu, for jeg har ikke været sammen med min familie i lang tid. Jeg har to små døtre, som jeg savner helt vildt, siger Brian Nielsen.
- Men hvis jeg skal have en kamp, skal det være inden for det næste halve år. Og jeg skulle nok til USA og Tyskland for at træne, siger danskeren.
Brian Nielsens promotor, Kalle Sauerland, er klar til at arrangere flere kampe med den 46-årige danske sværvægter, der gjorde comeback efter ni års pause.
- Jeg mener, at han har fortjent det, siger Kalle Sauerland.
Promotoren vil meget gerne lave en revanchekamp mod Evander Holyfield, men det har amerikanerens lejr ingen interesse i.
Trods klasseforskellen i Holyfields favør har bokserens træner, Tommy Brooks, respekt for Brian Nielsen.
- Evander gjorde de ting, vi havde arbejdet med, men vi havde en hård fyr foran os. Han blev ved med at gå fremad, og jeg tager hatten af for ham, siger Tommy Brooks.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker