Godt nyt til alle NFH-fans: Super-Sandra bliver i klubben.
Den 22-årige målvogter har skrevet under på en ny kontrakt med Nykøbing-klubben, der varer til sommeren 2015.
Sandra Mittes nuværende aftale udløber til sommer. Forhandlingerne med den dygtige sprællekvinde - af mange regnet for 1. divisions bedste - har været i gang siden efteråret.
Sandra Mittet har ikke lagt skjul på, at hun vil prøve kræfter med Dame Håndbold Ligaen.
Alligevel var det NFH, som sikrede sig hendes signatur, selvom falstringerne p.t. optræder i landets næstbedste række.
- Jeg tror, at vi kan nå i ligaen med det nuværende hold. Der er en god harmoni i truppen, og det ser godt ud i forhold til at nå vores målsætning om at slutte i top 4, siger Sandra Mittet.
Hverken målvogteren eller NFH ønsker at kommentere økonomien i den nye aftale.
Man gætter næppe forkert, at klubben må hoste op med ekstra skillinger.
Det er da også takket været en ny sponsor, CM Supply fra København, at det er lykkedes at strikke en ny aftale sammen.
Sandra Mittet er i gang med sin tredje sæson i NFH. Håndboldopvæksten har hun fået i Rødovre HK, inden turen gik til Viborg HK. I domkirke-klubben var hun med til at vinde ungdoms-DM.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde