Superhoppe fra Idestrup vinder dansk hoppe derby
Der var flere vinderemner, da startvognen lørdag på Charlottenlund Travbane slap hopperne løs i kamp om førstepræmien på 400.000 kroner i Dansk Hoppe Derby 2013, og Car-Center Racetrack var repræsenteret ved to stærke kort - Sunbeam/Nicolaj Andersen og Souris De Vie/Steen Juul.
Hopperne trænes af henholdsvis Jan Kramer og Henrik Thomsen, og begge var med, da de store penge skulle fordeles efter et par minutter.
Sunbeam lå midt i feltet undervejs, men i opløbssvinget lå det fast, at Sunbeam havde kræfterne til at sætte alt og alle på plads, og Nicolaj Andersen kørte suverænt først over mål med hoppen fra Idestrup til stor glæde for ejerne, brødrene Jan og Kennet Kramer.
Der var 400.000 kroner i førstepræmie til Sunbeams ejere, og Jan Kramer fra Idestrup fik dermed den anden sejr i storløbet. Den første kørte han selv hjem med Lexus i 2007 som kæmpeoutsider.
- Det blev et løb lige efter bogen for Sunbeam, og det er så stort, sagde Jan Kramer, der ellers er svær at få store ord fra.
Sunbeam satte i øvrigt ny løbsrekord i 13,5.
Sikker sejr til Kramer-brødrenes Sunbeam.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned