Superliga-topscorer er frustreret over manglende salg
I sidste sæson scorede Thomas Dalgaard 18 ligamål for Viborg, men fodboldklubben rykkede alligevel ud af Superligaen.
Udsigten til at spille i den næstbedste række bekommer ikke superliga-topscoreren vel, så han har bedt om at blive solgt, men foreløbig uden held.
- Det er frustrerende ikke at kunne gøre noget. Jeg ønsker hver eneste dag, at min agent ringer og siger "så er det nu". Jeg har det ad h til, for jeg ved, at klubben afviser det ene bud efter det andet, siger Thomas Dalgaard til eb.dk.
- Det er et forkert signal at sende at afvise bejlerne og hæve prisen. Snakken går da også i truppen, for alle undrer sig over, hvor svært det åbenbart er at komme til en større klub, hvis man har præsteret godt. Det er ved at være en joke, siger angriberen.
Thomas Dalgaard, som har kontrakt med Viborg frem til sommeren 2016, frygter, at klubben har en plan om at beholde ham under alle omstændigheder.
Viborg-direktør Morten Jensen opfordrer den utilfredse angriber til at tage det roligt.
- Jeg forstår da godt, at Thomas har ambitioner, men det har klubben altså også, og det er en del af gamet, at tingene ikke bare løser sig lynhurtigt.
- Det er normal procedure i såvel Viborg, men også mange andre klubber at stå med den case, som vi gør nu, siger Morten Jensen til eb.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned