Superligadebutanter henter forstærkning i Brønshøj
Superligaoprykkeren Hobro har sikret sig forstærkning til angrebet forud for debuten i den bedste fodboldrække.
Nordjyderne har skrevet kontrakt med Brønshøjs ombejlede angrebstalent Emil Berggreen, der har underskrevet en treårig aftale med klubben.
- Emil Berggreen har stået meget højt på ønskesedlen hos vores trænerteam. Han er en stor dreng, der fylder godt i felterne, og så er han en god afslutter, siger Hobros sportschef, Jens Hammer Sørensen, i en pressemeddelelse.
21-årige Emil Berggreen er 194 centimeter høj og markerede sig i sidste sæson som en af profilerne i den næstbedste række, hvor han lavede 11 mål for Brønshøj.
- Jeg har valgt Hobro, fordi der er gode muligheder for at få spilletid, og jeg vil rigtig gerne spille i Superligaen, siger Emil Berggreen.
- I den netop afsluttede sæson spillede jeg mod Hobro tre gange, og det er et rigtig godt hold, idet Brønshøj tabte alle tre kampe. Herudover virker både spillere og ledere som nogle rare mennesker, forklarer angriberen.
Hobro har købt nyerhvervelsen fri af kontrakten med Brønshøj, og handlen markerer et stilskifte i klubben, hvor man hidtil udelukkende har hentet spillere på lejeaftaler og fri transfer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned