Superligaen får sin yngste dommer nogen sinde
Dennis Mogensen (billedet) er stoppet som dommer i Superligaen og erstattes med 24-årige Mikkel Redder. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den 24-årige Mikkel Redder skal fra den kommende sæson dømme i Superligaen, hvor han afløser Dennis Mogensen.
Når den kommende superligasæson begynder i midten af juli, er det med den yngste dommer nogen sinde i ligaens dommerkorps.
Det er en realitet, efter den 24-årige Mikkel Redder fra Aalborg er blevet forfremmet fra 1. division til Superligaen.
Det skriver Nordjyske.dk.
Ligaens hidtil yngste dommer er Niels Høgh, der var 26 år, da han passede fløjten i en enkelt superligakamp tilbage i 2001.
Redder afløser dommeren Dennis Mogensen, der valgte at indstille sin dommerkarriere i sidste sæson.
Det er ikke første gang, at Redder gør en kometagtig entre på den danske dommerscene.
Da han som 22-årig fik debut i 1. division, var han den hidtil yngste dommer, der passede fløjten i landets næstbedste række.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker