Superligaen kulminerer i top og bund på sidste spilledag
Brøndby vandt mandag sikkert med 2-0 i Silkeborg på to scoringer før pausen. På hjemturen kunne spillerne følge med i guldrivalen FC Midtjyllands kostbare pointtab i Farum, hvilket betød, at vestegnsholdet kravlede op på førstepladsen i næstsidste spillerunde. Søndag kan Brøndby derfor sikre sig guldet på hjemmebane med en sejr over AGF. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der er noget på spil i samtlige seks kampe i sidste spillerunde, hvor enten Brøndby eller FCM søndag kan fejre guldet. Lørdag skal der findes en nedrykker.
Ritzau RitzauThomas Amstrup, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Der er lagt op til et brag af en afslutning på Superligaen, hvor mesteren skal findes på sidste spilledag.
Brøndby og FC Midtjylland fører an med samme antal point, men Brøndbys bedre målscore kan blive afgørende.
FC København står i Parken over for FC Nordsjælland i en direkte duel om tredjepladsen og adgang til en europæisk duel mod en endnu ukendt vinder af nedrykningsslutspillet.
Sidst men ikke mindst skal det afgøres, om OB eller Lyngby skal følge Hvidovre ned i 1. division.
Annonce
* Spolerer AGF endnu en gulddrøm på Brøndby Stadion?
Foran et fyldt stadion i Aarhus tog AGF fusen på FC København, og med 3-2-sejren eliminerede Uwe Röslers AGF-hold de københavnske gulddrømme. Nu får AGF mulighed for at gentage den bedrift, når holdet gæster et guldstemt Brøndby Stadion. Brøndby tager titlen, hvis holdet slår AGF, men guldet havner også på vestegnen, så længe Brøndby bare matcher FC Midtjyllands resultat mod Silkeborg. Uanset hvad peger AGF's præstation mod FCK dog i retning af, at det på ingen måde bliver en let opgave for Brøndby at besejre aarhusianerne, og AGF har næppe heller noget imod at spolere den blågule guldfest.
FC Midtjylland stod med de bedste guldchancer før mandagens udekamp mod FC Nordsjælland i Farum. Gæsterne kom bagud 0-3, men fik dog hevet 3-3 med hjem, hvilket medførte, at Brøndby overhalede midtjyderne i tabellen på en bedre målscore. Søndag får FCM besøg af Silkeborg. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
* Ender FC Københavns sæson som en fiasko med nederlag til FC Nordsjælland og dermed ingen europæisk fodbold?
FCK vinder ikke Superligaen for tredje sæson i træk. Det er en kendsgerning efter nederlaget i Aarhus. Resultatet betyder, at de forsvarende mestre ikke engang er sikre på europæisk fodbold i næste sæson. Hvis FCK taber til FCN, er det holdet fra Farum, der skal spille europæisk playoffkamp på hjemmebane mod vinderne af nedrykningsspillet. FCK har dog ikke tabt de seneste ti hjemmekampe i Parken mod FCN, og derfor er der trods alt et stykke vej til den ultimative fiasko for Jacob Neestrups mandskab.
* Stikker Silkeborg en kæp i hjulet på FC Midtjyllands mesterskabsjagt?
FCM fik "kun" 3-3 efter et vanvittigt drama mod FCN pinsemandag, og derfor er guldskæbnen nu ikke længere i egne hænder. Ét point kan være nok for FCM, hvis Brøndby samtidig taber til AGF, men alt tyder på, at der skal en sejr til, hvis FCM skal tage mesterskabet - og selv det er ikke nok, hvis Brøndby også vinder. Det bliver næppe en nem opgave for FCM at slå Silkeborg, som vil gøre alt for drille sin største rival. I det omvendte møde i mesterskabsspillet vandt Silkeborg 3-0 hjemme på kunstgræsset.
FC København lå indtil for en uge siden til at tage det tredje mesterskabet i træk. Men nederlag til først FC Midtjylland og siden AGF tirsdag i Aarhus betyder, at William Clem (billedet) og holdkammeraterne er tvunget til at få minimum uafgjort på søndag mod FC Nordsjælland for at slutte som treer. Tredjepladsen giver adgang til en europæisk duel mod det bedste hold fra nedrykningsslutspillet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
* Kan OB hente tredje sejr i træk og overleve i superligaen?
Annonce
OB har spillet Superliga alle sæsoner siden årtusindskiftet, men meget tyder på, at det snart er forbi. Fynboerne lever dog endnu, for hvis de slår Viborg på udebane, mens Hvidovre hjemme besejrer Lyngby, er OB også at finde i den bedste fodboldrække til efteråret. Det scenarie er ikke urealistisk. Hvis Hvidovre vil styrke sit oprykkerkandidatur i næste års 1. division, virker Lyngby som en væsentligt mere overkommelig konkurrent end pengestærke OB, og derfor får Lyngby nok kamp til stregen af Hvidovre. OB har fine chancer for selv at vinde over formsvage Viborg.
/ritzau/
Sidse spillerunde i Superligaen
Lørdag: Hvidovre-Lyngby (klokken 15.00).
Lørdag: Randers FC-Vejle (15.00).
Lørdag: Viborg-OB (15.00).
Søndag: Brøndby-AGF (17.00).
Søndag: FC Midtjylland-Silkeborg (17.00).
Søndag: FC København-FC Nordsjælland (17.00).
/ritzau/
Lørdag er der masser på spil i nedrykningsslutspillet. Her skal det afgøres, om OB eller Lyngby skal følge Hvidovre ned i 1. division. Og så er der heftig kamp om syvendepladsen mellem Randers FC, Viborg FF og Vejle Boldklub. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
85 x 95 mm*GRAFIK: Kampen om overlevelse*SPO. Foto: WER/Free
Seneste artikler
Lalandia bruger tocifret millionbeløb på nyt område
Lukas' studentervogn lagde vejen forbi plejehjemmet: - Det giver sindssygt meget
Udsatte borgere til revy i Nykøbing: "Hylende skæg" sommerrevy
Strømafbrydelse på Lolland
Kongeskibet lagde til kaj i Rødbyhavn
Mest læste artikler
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Personer gik på motorvejen
Truet med bat og skudt i benet