Superligaens anførere: FCM's bane er bedst - Farums værst
MCH Arena i Herning er Superligaens bedste bane, mener rækkens 14 anførere. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
14 anførere vurderer MCH Arena i Herning til at være Superligaens bedste bane. Right to Dream Park er i bund.
For tredje år i træk tager FC Midtjyllands hjemmebane MCH Arena prisen som den bedste bane i Superligaen.
Det oplyser Spillerforeningen torsdag i en pressemeddelelse.
Efter hver spillerunde har anførerne fra de 14 superligaklubber bedømt banerne, når de har spillet på udebane.
FCM's hjemmebane har fået et gennemsnit på 4,53 på en skala med karakterer fra 1 til 5.
Det ser det knapt så godt ud for Right to Dream Park i Farum, hvor FC Nordsjælland har hjemmebane. Kunstgræsset i Farum har blot fået 1,73.
Spillerforeningen har lavet kåringen siden 2012 med en ambition om at forbedre baneforholdene i landets bedste fodboldrække.
FCM har vundet prisen fem gange, mens FC Københavns hjemmebane Parken er sluttet øverst i kåringen tre gange. En enkelt gang er hæderen gået til Brøndby Stadion.
Sådan ser listen over Superligaens bedste baner ud:
1. MCH Arena (FC Midtjylland): 4,53.
2. Brøndby Stadion (Brøndby): 4,07.
3. Blue Water Arena (Esbjerg.): 3,93.
4. Aalborg Portland Park (AaB): 3,73.
5. Cepheus Park Randers (Randers FC): 3,53.
6. Lyngby Stadion (Lyngby Boldklub): 3,40.
7. DS Arena (Hobro): 3,33.
8. Ceres Park (AGF): 3,21.
9. Telia Parken (FC København): 3,20.
9. Sydbank Park (Sønderjyske): 3,20.
11. Nature Energy Park (OB): 3,13.
12. CASA Arena Horsens (AC Horsens): 2,79.
13. JYSK park (Silkeborg): 2,29.
14. Right to Dream Park (FC Nordsjælland): 1,73.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker