Superligaens førerhold præsenterer ny profil
Flere medier erfarer, at FC Midtjylland lejer Erik Sviatchenko i Celtic. FCM indkalder til pressemøde tirsdag.
FC Midtjylland er klar med årets første forstærkning.
Superligaens førerhold har indkaldt til et pressemøde tirsdag morgen, hvor klubben vil præsentere en ny "spændende" spiller.
Ekstra Bladet og TV3 Sport erfarer, at der er tale om Erik Sviatchenko, der forlod FCM for to år siden til fordel for skotske Celtic.
De to medier skriver, at der er tale om en lejeaftale.
Sviatchenko har været skadet en stor del af 2017, og i efteråret har han ikke fået spilletid i Celtic.
Præsentationen vil foregå i Billund Lufthavn klokken 9.10, umiddelbart før holdet rejser på en træningstur til Tyskland.
Det er muligt, at FCM har mere end en nyhed. Klubformand Rasmus Ankersen har nemlig lagt en kryptisk besked ud på Twitter.
- Jeg tester fansenes evne til behovsudsættelse. Skal de have én nyhed nu, eller kan de vente 24 timer og så få to? spørger Ankersen.
Efter et forrygende efterår topper FCM Alka Superligaen med 44 point efter 19 spillerunder. Brøndby indtager andenpladsen med 43 point.
Superligaen genoptages 9. februar, når FCM gæster AC Horsens.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker