Superligaens struktur skal diskuteres på nyt møde
Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen (til venstre), kan fortælle, at superligaklubberne mødes igen torsdag for at diskutere ligaens struktur. Foto: Arnd Wiegmann/Reuters
Arnd Wiegmann/Reuters
Superligaklubberne var tirsdag til møde for at diskutere ligaens struktur, men der kom ikke nogen afklaring.
Der er endnu ikke enighed om eventuelle ændringer i Superligaens struktur, men klubberne mødes igen torsdag for at diskutere videre.
Det oplyser Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen efter tirsdagens møde i Odense.
- Vi har haft et rigtigt godt møde, og evalueringen og diskussionen er godt undervejs. Det arbejder vi videre med og mødes igen. Det er sådan set det forventede forløb, siger Claus Thomsen.
Klublederne skal allerede samles igen torsdag for at finde frem til en de nødvendige ændringer af strukturen.
- Vi mødes igen torsdag, og så ser vi, om vi kommer videre. Om man laver noget endeligt der, det er ikke sikkert.
- Det kan sagtens være, at de sidste ting lige skal diskuteres på plads først, og så slår man søm i hen ad vejen, siger Claus Thomsen.
Fristen for at nå frem til en ny struktur løber til udgangen af juni.
- Det er en proces. Og det skal være på plads 30. juni, men det er jo ting, vi skal bearbejde, indtil vi er færdige med dem, forklarer direktøren.
Især arbejder klubberne på at løse det problem i 26. og sidste spillerunde af grundspillet, hvor Sønderjyske havde mest fordel af at tabe en kamp mod FC Midtjylland.
Det endte med en sejr til FCM på 2-1 efter et omdiskuteret mål i slutminutterne.
- Der kommer en løsning på den diskussion, der var rundt om runde 26.
- Hvad løsningen er, og hvad der i øvrigt måtte være i pakken, melder vi først ud, når vi ved det med sikkerhed, fortæller Claus Thomsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned