Superligaklubber avancerer sikkert i pokalturneringen
Sigurd Haugen scorede AGF's afgørende mål mod AB. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
AGF og FC Nordsjælland er klar til en runde mere efter sejre over hold fra 2. division og Sjællandsserien.
AGF og FC Nordsjælland gjorde tirsdag aften, hvad man kunne forvente af dem.
Med sejre over henholdsvis AB fra 2. division og Ballerup Skovlunde Fodbold fra Sjællandsserien er de to superligaklubber klar til fjerde runde i pokalturneringen.
AGF grundlagde sin 3-0-sejr allerede i andet minut, da et hjørnespark sejlede hele vejen i mål, efter at AB-spilleren James Iheme havde ramt den.
Føringen blev udbygget ti minutter før pausen, da et indlæg landede i panden på hollandske Jelle Duin efter et tungt AGF-pres.
Forinden havde AGF haft bolden i nettet, men et frispark betød, at målet blev annulleret.
I anden halvleg formåede AGF ikke for alvor at drage nytte af det spillemæssige overtag, men efter 76 minutter faldt afgørelsen.
Sigurd Haugen blev spillet helt fri i venstre side af feltet og scorede sikkert.
Ligesom AGF sparede FC Nordsjælland flere af stamspillerne. Blandt andre 18-årige Kaare Barslund fik chancen i startopstillingen, og han kvitterede med to mål i 5-0-sejren.
Også Benjamin Nygren nettede to gange, mens Oliver Antman sørgede for en enkelt pind.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker