Superligaklubber går sammen for at bekæmpe vold og hærværk
Politiet var på overarbejde i forbindelse med derbyet mellem Brøndby og FC København i weekenden. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Efter en række voldsomme episoder i fanmiljøet vil Superligaens klubber forsøge at stoppe udviklingen.
Til derbyet mellem Brøndby og FC København i weekenden var der slåskampe og ballade, og en politimand følte sig på et tidspunkt tvunget til at trække sin pistol. I Aalborg blev Viborg-fans mødt af en sten gennem en busrude.
Den slags vold og hærværk skal slutte nu, mener de 12 klubber i Superligaen. Det skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.
- De episoder, vi har set senest, er ikke i orden. Vold og hærværk skal ikke tegne billedet af dansk topfodbold, siger direktør Claus Thomsen.
- Nogle - heldigvis få - bøller skal ikke ødelægge den positive indsats og investering, der er lavet i at skabe gode fanoplevelser.
- Det skal være fedt og sjovt at gå til fodbold, og det vil klubberne nu i endnu højere grad sætte fokus på, siger Claus Thomsen.
De 12 superligaklubber har tænkt sig at gøre en ekstra indsats for at "forhindre uacceptable episoder og fremme den gode stadionoplevelse", lyder det i pressemeddelelsen.
- Den konkrete indsats skal tilrettelægges, men den vil komme til at bestå i kommunikation og dialog, mulighed for yderligere sikkerhedstiltag ved kampe, gennemgang af regelsæt og sanktionsmuligheder og praksis, skriver Divisionsforeningen.
Grundlæggende er danske fodboldfans trygge, når de går til fodbold. Det viser undersøgelser og politiets statistik, lyder det fra Divisionsforeningen.
- Den tendens skal fortsætte - og derfor skal vi have sat en stopper for den seneste tids uheldige og voldsomme episoder. Klubberne kan og vil ikke finde sig i sådan en opførsel, siger Claus Thomsen.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker