Superligaklubber markerer jordskælvstragedie i premiere
AGF og AaB - her i efterårssæsonen - sparker forårspremieren i gang fredag. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Den forestående superligarunde byder på stilhed og indsamling til ofrene for jordskælv i Syrien og Tyrkiet.
Når den danske Superliga i denne weekend har forårspremiere bliver det med markeringer for at vise sympati for ofrene for jordskælvstragedien i Syrien og Tyrkiet.
Det oplyser Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.
Dødstallet efter sidste uges jordskælv i Syrien og Tyrkiet er steget til over 40.000.
- Selv om der er langt fra Danmark til katastrofeområderne i Syrien og Tyrkiet, så er det umuligt ikke at være påvirket af den enorme tragedie, lyder det i pressemeddelelsen.
Derfor har klubberne i Superligaen besluttet at lave en markering i forbindelse med forårspremieren for at vise sympati for ofrene.
- Markeringerne vil foregå i forbindelse med de seks kampe, der afvikles henholdsvis fredag, søndag og mandag. Klubberne har iværksat forskellige tiltag - fra stilhed på stadion før kickoff til indsamling til ofrene, lyder det.
Årets første kamp blæses efter planen i gang fredag klokken 19, når AaB tager imod AGF.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker