Superligaprofil fortsætter karrieren i 2. division
Kim Aabech spillede senest for AC Horsens. Foto: /ritzau/Brohus Anders/arkiv
/ritzau/Brohus Anders/arkiv
Kim Aabech har skrevet kontrakt med Hvidovre, som satser på at spille med om oprykning til 1. division.
Efter en lang årrække som farverig angriber i Superligaen fortsætter veteranen Kim Aabech på tredje klasse i det danske fodboldhierarki.
34-årige Aabech har skrevet en etårig aftale med Hvidovre, der spiller i 2. division. Her skal han med sin erfaring være med til at løfte klubben mod oprykning til næstbedste række, skriver Hvidovre Avis.
- Vi har mange unge spillere, der helt uden tvivl kommer til at nyde godt af en så dygtig og rutineret spiller som Kim, siger Martin Krogh-Jensen fra Hvidovre Fodbold.
Kim Aabech har spillet 177 kampe i den bedste række for Lyngby, FC Nordsjælland, AGF og senest AC Horsens.
- Jeg kan jo godt afsløre, at jeg havde flere tilbud, der godt kunne matche Hvidovres, men min mavefornemmelse sagde klart ja til det seriøse projekt, Hvidovre har gang i, siger Kim Aabech.
Hans far, Hans Aabech, er i øvrigt et stort navn i klubben, som han var med til at gøre til dansk mester i 1973.
I den sæson lavede Hans Aabech hele 28 mål og blev topscorer i den bedste række.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde