Superreserven Damgaard slog til igen: Folk stoler på mig
Michael Damgaard havde masser af grund til jubel i EM-kampen mod Ungarn. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Scanpix/Liselotte Sabroe
Michael Damgaard imponerede med fem mål i de sidste 20 minutter mod Ungarn, hvor han afløste Mikkel Hansen.
Den store bredde bliver ofte fremhævet som en af håndboldlandsholdets største forcer, og i 32-25-sejren over Ungarn ved EM blev det demonstreret med al ønskelig tydelighed.
Det fik nemlig ingen betydning, at den udviste stjernespiller Mikkel Hansen måtte sidde ude i de sidste 20 minutter. Michael Damgaard kom ind i stedet og hamrede fem bolde i kassen i kampens slutfase.
Bomberen fra Magdeburg virkede fuldstændig upåvirket af, at han før pausen havde været lidt uheldig med en afbrænder og en teknisk fejl i et kort indhop.
- Jeg har jo heldigvis været en del af dette landshold i et stykke tid nu, så jeg er vant til situationen.
- Jeg kunne mærke på alle, at der var fuld opbakning, så det handlede om at tro på sine egne evner, da jeg endelig fik chancen, siger Michael Damgaard.
- Det var måske lidt forhastet i første halvleg, men da jeg kom ind efter pausen, vidste jeg, at tilliden var der, så jeg kunne spille mit eget spil, siger han.
På trods af den begrænsede spilletid blev Damgaard med sine fem mål den tredjemest scorende dansker i kampen.
Kun Rasmus Lauge med syv og Mikkel Hansen med seks mål kom oftere på måltavlen end den 27-årige bagspiller.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker