Superrunde sender Lucas Bjerregaard ind i topstrid
Lucas Bjerregaard afsluttede Volvo China Open med en runde i otte slag under par. Foto: Scanpix/Francisco Leong
Scanpix/Francisco Leong/arkiv
Ingen overgik Lucas Bjerregaard på sidste runde af China Open, hvor han spillede sig ind i topstriden.
Fredag klarede golfspilleren Lucas Bjerregaard med nød og næppe cuttet i Volvo China Open. Søndag kilede han sig så ind blandt de bedste i Beijing med en superrunde.
Bjerregaard fortsatte nemlig de gode takter fra lørdag, hvor han gik banen i 66 slag. Han gik søndag den afsluttende runde i 64 slag, hvilket svarer til otte slag under banens par.
Det gjorde ham til en foreløbigt delt nummer to i turneringen, men da alle havde færdiggjort runden, kunne Bjerregaard notere sig en sjetteplads.
Ingen præsterede bedre end danskeren på søndagens runde. Kun englænderen Jordan Smith gik ligeledes runden i 64 slag, og han lå en overgang alene på førstepladsen, et slag bedre end Bjerregaard.
Men svenske Alexander Björk strøg senere forbi og tog den samlede sejr i 18 slag under par.
Undervejs søndag noterede Lucas Bjerregaard sig ni birdies og en bogey, og han kom sammenlagt i 15 slag under par.
Lasse Jensen sluttede i ni slag under par efter en afsluttende runde i 68 slag - fire slag under par. Dermed sluttede han på en delt 27.-plads.
Thorbjørn Olesen gik den sidste runde i 70 slag og havnede i samlet syv slag under par på en delt 37.-plads.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde