Superrunde sikrer Thorbjørn Olesen delt tredjeplads
Thorbjørn Olesen har været Danmarks bedste kort i HNA Open de France på European Tour. Foto: /ritzau/AP/Andrew Brownbill/arkivfoto.
/ritzau/AP/Andrew Brownbill/arkiv
Thorbjørn Olesen fandt de gode golftakter frem på sidste runde i European Tour-turneringen i Frankrig.
Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen havde fundet melodien, da han søndag gik en superrunde i HNA Open de France.
Før dagens runde lå danskeren på en delt 21.-plads, men en sidste runde i seks slag under banens par på 71 ændrede en hel del.
Den betød, at Thorbjørn Olesen sluttede på en delt tredjeplads sammen med svenske Alexander Björk og Michael Lorenzo-Vera fra Frankrig.
Turneringen blev vundet af Tommy Fleetwood fra England, der i alt gik 12 slag under i turneringen.
Hele otte birdies præsterede Thorbjørn Olesen søndag, og det blev kun overskygget af to bogeys undervejs på sidste runde.
Lasse Jensen gik dagen i 72 slag, og han ligger i øjeblikket på en delt 33.-plads.
Thomas Bjørn har ikke fundet storspillet frem i turneringen.
Lørdag præsterede danskeren en runde i seks slag over banens par, og søndag var ikke meget bedre, da Thomas Bjørn gik runden i 76 slag, hvilket placerer ham på en delt sidsteplads.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned