Superstjernens Tour de France-debut har sendt Quick-Step i defensiven

Trøjerne er stadig blå og hvide, og holdet hedder fortsat noget med Quick-Step. Men derudover er der ikke meget, der ligner sig selv på det berømte belgiske cykelhold.

Quick-Steps identitet gennem flere årtier som et hold af sprintere og etapejægere er i opløsning. Og det er helt bevidst.

I Tour de France-debutanten Remco Evenepoel har holdet en af verdens bedste cykelryttere på kontrakt. En rytter, man mener, er en potentiel vinder af løbet.

Og når man har sådan en, er der ikke plads til velkendte Quick-Step-specialer som sprintertog eller eventyrlige udbrud. Holdet, der altid kørte for at vinde, kører nu for ikke at tabe.

- Det er en helt anderledes tilgang. Man kører hver dag for ikke at tabe tid. Den store forskel er, at man ikke har nogen fridage.

- På et sprinterhold er der bjergetaper eller kuperede etaper, hvor man kan tage den lidt med ro. Sådan er det ikke nu. Selv i massespurter skal vi være dybt koncentrerede, siger sportsdirektør Tom Steels.

Båret af topsprintere som Mark Cavendish og Marcel Kittel tilsat klassikerstjerner som Julian Alaphilippe og tempotrampere som Tony Martin vandt Quick-Step 34 Tour de France-etaper mellem 2013 og 2023.

Holdet tillagde sig en vane med især at dominere i Tour de Frances første uge, inden løbet ramte de højeste bjerge.

I dag består Quick-Steps Tour de France-hold af Evenepoel og syv hjælpere, der er blevet til seks efter Casper Pedersens uheld.

- For nogle hold tager det flere år at omstille sig. Men hos os er der blevet sat turbo på, sagde Pedersen, da han endnu var med i løbet.

- Vi har meget mere bundne roller nu. Alle er her af én årsag, og alle har hver sin bestemte rolle i at få fyret Remco afsted. De roller skal følges til punkt og prikke. Hvis én er fem procent dårligere i sin udførelse, forplanter det sig til de øvrige, forklarede danskeren.

Quick-Steps fokus på etapesejre har altid skabt et enormt pres. Både fra rytterne selv, fra de cykelgale belgiske fans og ikke mindst fra holdledelsen med topchef Patrick Lefevere i spidsen.

Det blev især tydeligt sidste år, hvor man måtte vente helt til 18. etape, før Kasper Asgreen omsider forløste holdet med sin udbrudssejr i Bourg-en-Bresse.

Nu ser man ikke længere Quick-Step tage initiativ og jagte muligheder på etaperne. Fokus er ensidigt på Evenepoel. Det gør selvfølgelig kravet om etapesejre mindre.

Men det er også et sats. Selv om det foreløbig går helt efter planen, og Evenepoel ser virkelig stærk ud, risikerer holdet efter tre uger at stå med en "ligegyldig" placering og nul sejre.

- Ja, det kan ske. Når du kører for et klassementresultat, er eventuelle etapesejre en sidegevinst. Enten kommer de, eller også kommer de ikke.

- Hovedmålet er altid først og fremmest at undgå at tabe tid, at restituere godt og at holde rytteren helt fremme mellem de bedste. Det er et andet spil, siger han.

Det sædvanlige postyr omkring holdbussen er kun blevet intensiveret med Remco Evenepoels deltagelse. Men på selve etaperne er der kommet mere ro over Quick-Step.

Det er blevet et mere "almindeligt" hold uden de store sejre og drabelige nederlag, der har kendetegnet det tidligere.

- For udenforstående kan det virke kedeligt, fordi man ikke får den vilde følelse, som etapesejre giver, erkender Tom Steels.

- Men for os er det bestemt ikke kedeligt. Tilgangen i sig selv er interessant, fordi det er et slag over tre uger.

- Ikke at tabe tid føles som en sejr. Det er faktisk mere stressende for holdet, og i sidste ende risikerer vi at stå tilbage uden noget som helst, siger Steels.

/ritzau/