Supertalent fra Nakskov klar til ilddåb ved EM

Nakskovs absolut største gymnastiktalent meldes i god form før karrierens største udfording - europamesterskaberne i idrætsgymnastik for juniorer, der begynder i morgen i National Indoor Arena i Birmingham, England.

Mathias Johansen kan se tilbage på otte træningslektioner over 20 træningstimer hver eneste uge de seneste måneder. 

To træningspas á en times varighed om morgenen inden skolegangen i 9. klassen på Madeskovskolen kaldte samt seks træningslektioner á tre timer om eftermiddagen á tre timer fra mandag til lørdag er, hvad 15-årige Mathias Johansen kan tilbage tilbage på uge efter uge under juniorlandsholdets træner Alexander Wilinskis ledelse i Nakskov Idrætscenters lokale.

Derfor tøver Mathis Johansen ikke med at slå fast:
- Min form er, som den skal være.

Mathias Johansen har tidligere deltaget i Universiaden, men EM, der får deltagelse af gymnaster fra 38 nationer må betegnes som hans hidtil største mesterskab. Og han glæder sig, ligesom han har store ambitioner om et godt resultat.
- Jeg håber at jeg kan gøre en god figur i mangekampen og at jeg kan blive blandt de tre bedste på det danske landshold, siger Mathias Johansen, der er yngste danske deltager.

Foto: Nakskovs bedste idrætsgymnast Mathias Johansen stiler efter god en placering i mangekampen ved EM for juniorer i England.

Gymnasten Mathias Johansen er i topform før karrieren største udfordring.

Offentliggjort Sidst opdateret