Sur Ancelotti: Zlatans udvisning er ikke fair
Selv om Paris Saint-Germain med en 2-1-sejr fik et glimrende resultat med hjem fra besøget i Valencia, er PSG-træner Carlo Ancelotti i ondt lune efter 1/8-finalen i Champions League tirsdag aften.
Ancelotti er sur på dommer Paolo Tagliavento, som både annullerede et mål og smed Zlatan Ibrahimovic ud, da kampen var ved at ebbe ud.
- Jeg mener, at vi scorede et tredje mål, som var godt nok. Zlatans røde kort var ikke fair. Jeg er meget skuffet, for han fortjente ikke det røde kort, siger Carlo Ancelotti til 3+.
Det mål, italieneren henviser til, skete, da Clement Chantome sendte bolden i nettet 18 minutter før tid.
På tv-billederne så det ud til, at bolden kom fra en modstanders fod, og derfor kan Chantome efter reglerne ikke dømmes offside.
Bortset fra de skønhedspletter havde PSG-træneren en god aften i Valencia.
- Jeg vil ikke vurdere Valencia, men vi spillede godt. Vi forsvarede os virkelig godt og fortjente at vinde, siger Carlo Ancelotti.
Der er returkamp på Parc des Princes i Paris den 6. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde