Tirsdag var Andy Schleck ude at skælde ud over, at 17. etape sluttede med en hurtig og farlig nedkørsel, og onsdag er det så storebror Fränk, der raser over dagens Tour-etape.
Her mistede Thomas Voeckler og Ivan Basso en del tid til de øvrige podieaspiranter på den afsluttende nedkørsel til mål i Pinerolo, hvor Alberto Contador og Samuel Sánchez angreb.
En nedkørsel, som var alt for farlig, mener luxembourgeren.
- Det var dumt. Som alle nok også har set på TV, så var det igen meget farligt.
- Uheldigvis var der igen en, der tabte tid eller tabte Touren, og denne gang var det Thomas Voeckler, der måtte betale prisen, siger Schleck.
Voeckler kørte i grøften to gange på nedkørslen, mens Ivan Basso ikke turde satse så meget nedad.
Fränk Schleck svarer undvigende på, om ikke egenskaber på nedkørsler skal ses som en del af en komplet cykelrytter på samme måde som egenskaber på enkeltstarter og i bjergene.
- Du kan se det, som du vil. Jeg tror ikke, at der er nogen, som vil vinde Touren sådan. Jeg vil ikke have, at Vinokourov eller Van den Broeck styrter og udgår. Jeg vil køre mod dem.
- Jeg har ondt af dem, der er på hospitalet nu. Det har ikke noget med gode eller dårlige egenskaber at gøre. Det handler om at brække knogler, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde