Sur Fuglsang: For tidligt at afskrive Giro-klassementet
Jakob Fuglsang er mere end tre et halvt minut efter i den samlede Giro-stilling efter onsdagens massestyrt.
Cykelrytteren Jakob Fuglsang (Astana) var involveret i et massestyrt på onsdagens 11. etape af Giro d'Italia.
Før Giroen havde den 31-årige dansker en ambition om at slutte på podiet, men nu er han nede på 12.-pladsen - tre minutter og 39 sekunder efter Bob Jungels (Etixx-Quick-Step) i førertrøjen.
- Jeg vil ikke sige allerede nu, at det er slut, siger Fuglsang til TV2 Sport om sine klassements-ambitioner.
- Det er måske tid til at revurdere, men tre minutter er i sidste ende ikke så meget at være bagefter, når Giroen er slut. Nu må vi se. Det kommer også an på, hvordan jeg er kørende, når vi rammer de rigtige bjerge, fortæller danskeren.
Fuglsang ærgrer sig over, at uheldet var ude, da han med omkring 25 kilometer til målstregen røg i asfalten sammen med en stor gruppe ryttere.
- Jeg er sur, men jeg har ikke slået mig specielt. Jeg landede oveni en anden, så det har nok taget det meste af faldet.
- Men jeg er sur over at miste tid på det. Det er bittert og irriterende, siger Fuglsang og forklarer, at han var tæt på at slippe fri af massestyrtet, der begyndte i venstre side af vejen.
Cyklen blev ødelagt i faldet, men holdkammeraten Eros Capecchi stillede straks sin cykel til rådighed.
- Så jeg måtte køre de sidste 30 kilometer på en cykel, der var lidt for høj, siger danskeren.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker