Sur Nadal går også videre i Paris
Rafael Nadal var tre timer om at vinde over Martin Kliznan fra Slovakiet fredag eftermiddag. Spanieren vandt 4-6, 6-3, 6-3 og 6-3.
Han skal spille igen lørdag, og det gør den dygtige spanier vred.
I tredje runde skal Rafael Nadal møde italieneren Fabio Fognini, og han spillede slet ikke torsdag.
- I dag spillede jeg tre timer, mens min modstander sad i omklædningsrummet og så tv, siger Nadal.
Fredagens kamp var oprindeligt planlagt til torsdag, men sent på dagen, og på en regnfuld dag, hvor kun halvdelen af programmet blev afviklet, mener Nadal, at herrekampene skulle have været prioriteret højere end kvindekampe og doubler.
- Kvinderne spiller kun bedst af tre sæt. Det er som i alle andre turneringer. Vi spiller bedst af fem.
Han er heller ikke tilfreds med, at nogle singlespillere får flyttet kampe, fordi de også spiller double. Det gjorde hans modstander i lørdagens tredje runde, Fabio Fognini.
- Så vil jeg også melde mig til double. Undskyld, de kan spille double i næste uge, siger han.
Rafael Nadal har været væk i syv måneder med en skade, men har spillet forrygende, siden han kom tilbage tidligere på året. Seks turneringssejre og to finalenederlag er det blevet til.
I denne uge i Paris, har han imidlertid haft lidt problemer og tabt et sæt i hver kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde