Sur Nibali langer ud efter Wiggins
Foto: Pascal Pavani /Scanpix
Pascal Pavani /Scanpix
Indehaveren af den gule førertrøje i Tour de France burde være mere ydmyg, mener den italienske udfordrer Vincenzo Nibali efter afslutningen på onsdagens 10. etape.
Nibali forsøgte at køre fra Wiggins og de øvrige favoritter på dagens etape, men han blev indhentet af Sky-mandskabet. Og ved målstregen var Nibali rasende.
- Han burde vise mere respekt for sine konkurrenter, siger Nibali ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Wiggins kiggede på mig i målet, og jeg kunne virkelig ikke lide den måde, han kiggede på. Han gestikulerede også med sin hånd på en uforskammet måde, siger italieneren.
Nibali erkender, at Wiggins' Sky-mandskab kører "virkelig stærkt for tiden", og han kræver ikke, at de lader ham eller andre ryttere køre. Men han kræver respekt.
- I cykling kan heldet hurtigt skifte, siger Nibali.
- Han er en god rytter, men jeg taler om respekt og tradition. I cykling har ryttere altid vist stor respekt over for hinanden. Vi er ikke fodboldspillere, siger Nibali.
Wiggins har endnu ikke svaret på kritikken.
Italieneren er på en fjerdeplads 2,23 minutter efter Wiggins. Mellem de to ligger Cadel Evans (BMC) og Chris Froome (Sky).
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker