Sur Zlatan måtte vente med at fejre mesterskab
Zlatan Ibrahimovic vandt sammen med Paris Saint-Germain det franske mesterskab søndag aften, men den svenske angriber var udelukket fra at kunne deltage i den umiddelbare jubel sammen med holdkammeraterne efter 1-0 sejren over Olympique Lyon.
Ligaens største stjerne måtte en tur forbi dopingkontrollen, og selv om Ibrahimovic tidligere har vundet titler i både Spanien, Holland og Italien, så ærgrede han sig over at gå glip af de første champagnesprøjt, siger holdets træner, Carlo Ancelotti.
- Det frustrerede ham at blive udtaget til dopingkontrol, siger Ancelotti.
Mandag kan Ibrahimovic bade sig i sin og holdets succes, når spillerne bliver hyldet på Trocadero-pladsen i nærheden af Champs Elysses, hvor klubben får overrakt sit første mesterskabstrofæ siden 1994.
- I guder, hvor har det være en lang rejse, siger angriberen Jeremy Menez, der scorede sejrsmålet i Lyon, til tv-stationen Canal Plus.
- Det har været en stor sæson, og i aften fik vi belønningen.
Højrebacken Christophe Jallet, den eneste i søndagens startopstilling, som spillede for PSG, da investorer fra Qatar overtog klubben for to år siden, kunne ikke holde tårerne tilbage, da slutfløjtet lød.
- Vi har kæmpet hårdt gennem hele sæsonen, siger han.
PSG var favoritter til at vinde titlen efter indkøb af blandt andre Ibrahimovic og brasilianeren Thiago Silva.
Men PSG har vist tegn på gummiben de seneste kampe. Fire spillere har fået det røde kort, og i forrige weekend var holdet på hjemmebane ude af stand til at nedkæmpe bundholdet Valenciennes.
Ibrahimovic og Silva er blandt de fire, der er nomineret til titlen som årets spiller i den franske liga. Svenskeren er den første til at score 27 mål i en sæson siden Jean-Pierre Papin i 1991-92. Der resterer to runder i Lique 1.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned