Sure fodboldfans hænger cykellås om stolpe i Tyskland
Stadionpersonale må benytte en vinkelsliber for at fjerne en cykellås under en kamp i Hamburg. Foto: Christian Charisius/Ritzau Scanpix
Fredag var der igen protest-aktioner på tribunerne på grund af investorers mulige indtog i tysk fodbold.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Flere fodboldkampe i tysk topfodbold blev fredag aften afbrudt på grund af protester fra utilfredse fans.
Tennisbolde og mønter blev kastet ind på banen, da Borussia Dortmund på hjemmebane besejrede Freiburg med 3-0 i Bundesligaen.
I den næstbedste række blev opgøret mellem Hamburger SV og Hannover 96 standset i mere end en halv time, efter at fans sneg sig ned på banen og placerede en cykellås omkring den ene målstolpe.
Stadionpersonale måtte have fat i en vinkelsliber for at fjerne låsen, før kampen kunne genoptages.
Protesterne på tribunerne har stået på i flere uger. Flere fans er uenige i klubbernes beslutning om at åbne op for, at investorer kan købe en andel af de fremtidige tv-indtægter i tysk fodbold.
Annonce
Beslutningen blev truffet på et møde i Den Tyske Fodboldliga (DFL) i december. To tredjedele af de 36 klubber i landets to bedste rækker stemte for det kontroversielle forslag.
Flere tyske klubber har været tvunget til at stramme budgetterne, da der i denne sæson er færre tv-penge til fordeling blandt klubberne.
Tennisbolde og æbler blev kastet på banen i Hamburg, der havde besøg af Hannover 96. Foto: Christian Charisius/Ritzau Scanpix
/ritzau/
Tennisbolde og mønter betød også, at bundesligakampen mellem Dortmund og Freiburg blev afbrudt. Foto: Sascha Schuermann/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Lolland har brug for millioner - ikke en ny omfartsvej
Lokal fotograf hædret med international pris
Brrr... frøs du også? Så koldt var det i nat
69-årig mand stalkede kvinde i årevis: Her er dommen
To måneder efter hun forsvandt: Nu skal specialhunde søge efter Maibritt
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker