Sure resultater for flere af Olsens landsholdsspillere
Lasse Schöne og Nicolai Boilesen blev udskiftet for Ajax i nullert. Nederlag til Lars Jacobsen og Krohn-Dehli.
Det er ikke sikkert, at tilfredsheden lyser ud af alle landsholdets spillere, når de mandag møder op i i Helsingør forud for EM-kvalifikationskampene mod Albanien og Portugal.
I Holland skulle Lasse Schöne, Nicolai Boilesen og resten af spillerne i Ajax Amsterdam forsøge at holde sig med helt fremme i tabellen, da mestrene tog imod Zwolle. Danskerklubben måtte dog skuffende nøjes med 0-0.
Boilesen måtte forlade sin venstreback i pausen, hvor han blev erstattet af Nick Viergever. Også Schöne samt Niki Zimling blev pillet ud efter pausen, mens Lucas Andersen fik lov til at spille kampen til ende.
Hverken Zimling eller Lucas Andersen er udtaget til de kommende landskampe.
I fransk fodbold løb landsholdets højreback Lars Jacobsen også ind i et nederlag med Guingamp, der på hjemmebane tabte 0-1 til Nantes. Den tidligere Randers-angriber Ronnie Schwartz var også med i angrebet for det tabende hold.
Lille uden landsholdets midtstopper Simon Kjær i truppen røg ind i en ordentlig lussing, da det blev til et nederlag på 0-3 ude mod Lyon.
Angriberen Martin Braithwaite kunne til gengæld glæde sig over en 1-0-sejr til Toulouse i udekampen mod St. Etienne. Braithwaite afløste matchvinder Wissam Ben Yedder 20 minutter før slutfløjt.
I Spanien tabte Michael Krohn-Dehli og Celta Vigo på hjemmebane med 1-3 til Villarreal. Den danske midtbanespiller modtog en sjælden advarsel 20 minutter før slutfløjt.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker