Forvirringen er total, når det handler om en mulig handel mellem FC København og saudiarabiske Al Hilal.
Mandag formiddag kunne et saudiarabisk medie fortælle, at de to klubber var enige om en pris, så Al Hilal kunne købe topscorer Dame N'Doye fri fra FC København, men kort efter dukkede stik modsatte meldinger op i mediebilledet.
Al Hilal har nemlig trukket sig fra forhandlingerne, hvis man skal tro på det, klubbens sportsdirektør siger til tipsbladet.dk.
- Handlen er aflyst. Vi sendte vores repræsentant til København, men vi blev ikke enige med den danske klub. Derfor har vi aflyst det hele, siger Al Hilals sportsdirektør, Sami Al-Jaber.
Sportsdirektøren mener, FC København har stillet urealistiske økonomiske krav for at slippe Dame N'Doye.
- Vi bød først fire millioner euro og dernæst fire-en-halv million (30 og 33,5 millioner kroner). Men FC København sagde nej. Måske tror danskerne, at vi lever i en anden verden, for det giver ingen mening, at FCK siger nej til et sådant beløb.
- Jeg ved ikke, om klubben er meget rig, men vi kan få spillere fra Bundesligaen og Premier League for så højt et beløb, siger Sami Al-Jaber.
Sportsdirektøren slår fast, at forhandlingerne er slut, medmindre FCK sænker deres økonomiske krav til et beløb i nærheden af det, Al Hilal allerede har budt.
- Vil FC København forhandle på vores vilkår, kan de komme tilbage. Men det skal være snart, slutter Al-Jaber, der nu har rettet blikket mod andre angribere.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker