Suveræn Federer klar til schweizerdyst i semifinale
Den tidligere verdensetter er i forrygende form og kan blive den ældste vinder af US Open i 45 år.
Den femdobbelte US Open-vinder Roger Federer fra Schweiz er klar til semifinalen ved grand slam-turneringen i New York, efter at han i meget overlegen stil udspillede franskmanden Richard Gasquet onsdag aften.
6-3, 6-3 og 6-1 blev kampens resultat.
Den 34-årige Federer spillede fremragende og lavede undervejs 50 vinderslag og 16 serveesser.
Dermed fortsætter han den overbevisende stil, som han hidtil har vist i årets sidste grand slam-turnering.
I de første fem kampe i turneringen er han kun blevet brudt to gange i egen serv og har ikke tabt et eneste sæt.
Hvis han skulle vinde US Open, vil han blive den ældste mester i 45 år.
For at blive det skal han i første omgang slå landsmanden Stanislas Wawrinka i semifinalen.
Og Federer har revanche til gode. I deres seneste møde ved French Open vandt Wawrinka i kvartfinalen.
Wawrinka slog i sin kvartfinale onsdag sydafrikaneren Kevin Anderson i tre sæt, 6-4, 6-4, 6-0.
I den anden semifinale venter et Balkan-brag, når serberen Novak Djokovic møder den forsvarende mester, kroaten Marin Cilic.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker