Suveræn Johaug nærmer sig legendarisk Bjørgen-rekord
Therese Johaug sejrede i nyt norsk triumftog, da langrendsløberne var nået til Falun i World Cup-programmet.
Den norske langrendsløber Therese Johaug har sat sig tungt på kvindernes World Cup-trone i fraværet af den nybagte mor og landsmand Marit Bjørgen.
Lørdag satte Johaug endnu en gang en tyk streg under sin suverænitet, da hun overbevisende sejrede i fem kilometer klassisk stil ved World Cuppen i svenske Falun.
- Jeg er vanvittigt glad for sejren i dag, for fem kilometer klassisk er jo ikke min favoritdistance, lyder det fra Johaug til FIS-tv efter sejren.
Sejren var langdistancespecialistens 13. i denne World Cup-sæson, og dermed nærmer hun sig Marit Bjørgens utrolige rekord på 17 sejre fra 2011/2012-sæsonen.
Lørdagens løb endte i endnu en norsk magtdemonstration, da den langrendsgale nation besatte de fire første pladser.
Ingvild Flugstad Østberg blev nummer tre og puster fortsat Johaug i nakken i den samlede World Cup, hvor afstanden mellem de to i toppen er på 132 point.
Den relativt lille margin skyldes, at Therese Johaug er stået over et par sprintdiscipliner, som ikke er hendes favoritløb, hvorfor Østberg fortsat kan nå den samlede sejr.
Heidi Weng, nummer tre i den samlede World Cup, blev toer lørdag 18,6 sekunder efter Johaug, mens Astrid Uhrenholdt Jacobsen blev nummer fire.
Allerede søndag kan Therese Johaug æde sig yderligere ind på Bjørgens rekord, når kvinderne skal ud på ti kilometer, hvor hun på ny er klar favorit.
Sejren var samtidig Therese Johaugs 38. World Cup-sejr i karrieren.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker