På papiret var der tale om et topopgør, men det var svært at se på banen.
Hverken Viborg eller KIF Vejen havde sat point til i kvindernes Guldbageren Liga inden det indbyrdes møde lørdag eftermiddag, men værterne fra KIF Vejen blev sat godt og grundigt på plads af viborgenserne, der vandt 39-26.
Dominansen var tydeligst i første halvleg, som gæsterne vandt hele 21-6. Dermed var kampen faktisk allerede afgjort, men KIF-spillerne mandede sig dog alligevel op og vandt faktisk anden halvleg med 20-18.
I Aabenraa mødtes to hold fra den tunge ende af tabellen, og Sønderjyske har endnu sin første sejr til gode i denne sæson efter 19-35-nederlaget til FIF.
Gæsterne hentede dermed sine første point, efter at Frederiksberg-klubben tidligere på ugen blev dømt som taber af sine hidtidige tre kampe i sæson på grund af brugen af ulovlige spillere.
Endelig kunne Team Esbjerg have påført Randers HK det første nederlag i sæsonen. Vestjyderne førte på hjemmebane med 15-12 ved pausen, men i sidste ende var det Randers, der løb med en nogenlunde klar sejr på 30-25.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned