Suveræn Viktor Axelsen genvinder Spain Masters
Viktor Axelsen gentog sidste års bedrift, da han hjemtog titlen ved Spain Masters. Foto: Alejandro Garcia/Ritzau Scanpix
Alejandro Garcia/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen levede op til favoritværdigheden ved Spain Masters, hvor også Astrup og Skaarup triumferede.
Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen havde ikke de store problemer med at genvinde badmintonturneringen Spain Masters.
Trods frustrationer over et lidt glat halgulv var danskeren klart stærkere end sin thailandske modstander Kunlavut Vitidsarn og tog titlen med en sejr på 21-16, 21-13.
Spain Masters rangerer på World Tourens femte niveau, som er det næstlaveste.
Bortset fra et skidt første sæt i åbningskampen mod Singapores Loh Kean Yew har Axelsen været suveræn gennem hele turneringen. Det var kun andet sæt af lørdagens semifinale, hvor han ellers blev presset.
Især kvartfinalesejren over landsmanden Jan Ø. Jørgensen på 21-8, 21-5 var en magtdemonstration.
Det var også med dansk dominans fra starten af finalen. Han tog de tre første point og udbyggede stille og roligt føringen frem til 18-9.
Selv om den thailandske modstander fik sat en stærkere defensiv op, da sættet reelt var afgjort, kunne Axelsen sikkert hive sættet hjem med 21-16.
Det var lidt mere lige fra andet sæts start, men Axelsen etablerede et forspring på 2-3 point, som modstanderen aldrig helt fik has på.
Fra 15-13 rykkede Axelsen fra og tog de sidste seks point på stribe.
I søndagens sidste finalekamp var der også dansk deltagelse. Og igen endte det med dansk triumf.
Herredoublen med Anders Skaarup og Kim Astrup var undertippet i finalen mod topseedede Lee Yang og Wang Chi-Lin fra Taiwan, men det så ikke ud til at påvirke de velspillende danskere.
Efter et stærkt første sæt, som blevet vundet 21-17, halsede de fjerdeseedede danskerne lidt efter i de meste af andet sæt.
Med en flot afslutning kom de dog tilbage og snuppede titlen med sætsejr på 21-19.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde