Suveræne Esbjerg forlænger med norsk landsholdsfløj
Marit Røsberg Jacobsen fortsætter i Team Esbjerg i HTH Ligaen. Fredag forlængede hun sin kontrakt. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
Norske Marit Røsberg Jacobsen bliver hos Team Esbjerg. Parterne har forlænget aftalen til sommeren i 2022.
Team Esbjerg kan nyde godt af norske Marit Røsberg Jacobsen i yderligere to sæsoner.
Topholdet i HTH Ligaen meddelte fredag, at parterne har forlænget kontrakten, så den løber til 30. juni i 2022.
- Vi har et fantastisk sammenhold på holdet. Jeg er fornøjet med Jesper Jensen som træner, og klubben bliver drevet professionelt og med en målsætning om at vinde titler og spille Champions League, som passer med min egen, citeres 25-årige Marit Røsberg Jacobsen for på klubbens hjemmeside.
Hun kom til Team Esbjerg fra Byåsen HE i Eliteserien, og i sin første sæson hos vestjyderne var hun med til at vinde DM-guld.
Hun er samtidig fast inventar på det norske landshold, hvor hun er noteret for 50 kampe og 93 mål.
Esbjerg-træner Jesper Jensen betegner den norske spiller som en allroundspiller.
- Forsvarsmæssigt har hun i tiden i Team Esbjerg udviklet sig til internationalt niveau, og sammen med Line Jørgensen dominerer hun højresiden på vores hold i defensiven.
- Vi kender hendes kvaliteter i kontrafasen, og hendes afslutninger er forbedret væsentligt. På det norske landshold er hun gået fra perifer til fast landsholdsspiller. Det er fedt at arbejde med en spiller, der er så motiveret for at blive dygtigere, siger Jesper Jensen.
Team Esbjerg vandt DM-guld i den seneste sæson, hvilket var anden gang i klubbens historie.
I øjeblikket topper Esbjergs håndholdkvinder ligaen med 12 sejre i 12 kampe.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde