Suveræne Frem
Foto: Anfører Nikolaj Lohse lopper bolden over Tarup-Pårups keeper Martin Ditlevsen til 3-0 efter 32 minutter.
Anfører Nikolaj Lohse lopper bolden over Tarup-Pårups keeper Martin Ditlevsen til 3-0 efter 32 minutter.
Frem Sakskøbing var klasser bedre end Tarup-Pårup, der fik ørerne i maskinen lørdag eftermiddag. Storsejr på hele 6-1.
Frem Sakskøbing var her, der og alle vegne!
Sådan må gæsterne fra Tarup-Pårup have følt det lørdag eftermiddag, da de gæstede Sakskøbing Stadion. Hjemmeholdet var klasser bedre end gæsterne i alle spillets facetter, og kampen var reelt afgjort efter en halv time.
Jacob Brandt gjorde det til 1-0 efter bare to minutter på hovedstød efter hjørnespark, mens Martin Lohse fulgte op til 2-0 efter otte minutter på en følt afslutning i det lange hjørne. Brormand Nikolaj Lohse loppede bolden over Tarup-Pårup-keeper Martin Ditlevsen til 3-0 efter 32. minutter, hvilket også var stillingen ved pausen.
Anden halveg blev helt og aldeles Frem Sakskøbings Anders Sørensens. Hele tre mål satte han ind i anden halveg: 4-0 efter 55 minutter, 5-1 efter 86 minutter og 6-1 i det 90. minut. Gæsternes Rasmus Thuesen reducerede til 4-1 efter 81 minutter på hovedstød.
- Vi er virkelig oppe i et højt gear i dag og kollektivet arbejder stenhårdt. Samtidig må det siges, at Tarup-Pårup skuffede mig lidt, sagde Frem-træner Kennet Nordstrøm.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker