Suveræne Froome: Jeg er 100 procent ren
Chris Froome var nærmest skræmmende stærk, da han på Tour de France' første bjergetape satte alle sine konkurrenter til vægs på stigningen til skisportsbyen Ax 3 Domaines.
Derfor måtte Sky-rytteren også besvare, hvorfor folk skal tro på, at den præstation var baseret på vand og brød - uden doping.
- Det kan jeg sige 100 procent, 100 procent. Det er normalt, at folk stiller spørgsmål til denne sport på grund af dens historie. Jeg ved, at sporten har ændret sig, siger Chris Froome.
- Cykelsporten er langt mere troværdig. Det er en personlig mission for mig at vise, at sporten har ændret sig.
- Der var ingen chance for, at jeg fik disse resultater, hvis sporten ikke havde ændret sig. Sporten står et helt andet sted end tidligere.
Sky-rytteren overtog med sejren på 8. etape den gule førertrøje. Han fører løbet med 51 sekunder ned til holdkammeraten Richie Porte, som blev nummer to på etapen.
Hans på papiret værste konkurrent Alberto Contador ligger på syvendepladsen, et minut og 51 sekunder efter.
Froome mener, at folk ville forstå, at han kan præstere, hvad han kan, hvis de kendte ham bedre.
- Alle, der bruger lidt tid sammen med holdet, ville bedre kunne forstå det. Det ligger måneder og atter måneder af forberedelse, højdetræning og støtte bag dette resultat.
- Jeg har fået støtte af min forlovede, og der ligger så meget forberedelse bag. Hvis folk fik mere indblik i det, så ville de forstå, at det hænger sammen, siger Froome.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde