Suveræne Herning får stryg på isen i Rødovre
Herning måtte se sig slået af formstærke Rødovre. Foto: Scanpix/Tony Brøchner/arkiv
Scanpix/Tony Brøchner/arkiv
Tre sejre i træk blev afløst af et sjældent nederlag, da Herning var på besøg i Rødovre i Metal Ligaen.
Herning Blue Fox troner forsat ganske suverænt på førstepladsen i Metal Ligaen, selv om herningenserne søndag løb ind i et nederlag.
Det skete ude mod Rødovre Mighty Bulls, der tog oplagt imod og vandt opgøret 3-1.
Sejren sendte Rødovre på 84 point, hvilket rækker til tredjepladsen efter Aalborg Pirates.
Der var stillingskrig i det meste af første periode, indtil Sebastian Bergholt et halvt minut før tid bragte hjemmeholdet foran 1-0.
Anden periode bød ikke på scoringer, men de kom i tredje periode, der var næsten otte minutter gammel, da gæsterne fik reduceret i powerplay ved Christian Silfver.
Rødovre slog dog tilbage efter fire minutter, da Morten Andreasen bragte hjemmeholdet foran 2-1, inden Jonas Sass fem minutter før tid sikrede sejren.
Rungsted Seier Capital vandt hjemme 4-2 over Herlev Eagles fra den tunge ende af ligaen, mens Sønderjyske fortsatte en god stime med 3-2 i Frederikshavn. Det var sønderjydernes tredje sejr i træk.
I søndagens sene opgør hentede Esbjerg Energy tre vigtige point med en 3-1-udesejr over Aalborg Pirates.
Dermed ligger det fast, at Esbjerg er klar til slutspillet, mens Rungsted og Odense duellerer om den sidste plads i top-6 i sidste spillerunde på tirsdag.
Her skal Odense have besøg af Esbjerg, mens Rungsted tager imod Herning og går ind til opgøret med et points forspring til fynboerne i tabellen.
Kun de seks øverste hold er sikret billet kvartfinalerne. Nummer syv til ti skal spille om de to sidste pladser.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker