Suveræne Nadal klar til semifinalen i Miami
Rafael Nadal var suveræn i sin kvartfinale i Miami. Nu venter Fognini fra Italien. Foto: AP/Mario Houben
AP/Mario Houben
Jack Sock havde aldrig en reel chance mod Rafael Nadal, der sejrede sikkert i to sæt.
Rafael Nadal vandt overbevisende over verdens nummer 17, Jack Sock, ved kvartfinalen i Miami Open.
Med cifrene 6-2, 6-3 gjorde spanieren kort proces på amerikanerens hjemmebane.
Efter et overbevisende første sæt, der blev afgjort på en halv time, formåede Jack Sock at bide fra sig i andet sæt. Her startede han med at bryde Nadals serv og kom hurtigt på 2-0.
Sock havde tre breakbolde ved stillingen 2-0, men han formåede ikke at udnytte dem, og så tog Nadal de følgende fem partier.
Herefter holdt Sock sin serv med en række fornemme forhåndsvindere, men lige lidt hjalp det mod en godt spillende Nadal.
Spanieren føjer sejren til den gode start, som han har haft på 2017. Han mangler dog stadig en turneringssejr i år.
Den kan han få i Miami, hvor også hans onde ånd fra årets to hidtil største turneringer, Roger Federer, stadig er med.
Roger Federer slog Nadal ved finalen i Australian Open i Melbourne og senest ved Indian Wells i Californien. De to kan dog først mødes i en eventuel finale i Miami.
I semifinalen skal Rafael Nadal møde italieneren Fabio Fognini. Fognini, der er nummer 40 i verden, overraskede ved at slå den andenseede japaner, Kei Nishikori, i to sæt 6-4, 6-2.
Federer møder den tiendeseedede tjekke, Thomas Berdych, i sin kvartfinale.
Den sidste af kvartfinalerne står mellem den unge tysker Alexander Zverev og australske Nick Kyrgios.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde