Suveræne Polen genvinder VM i speedway for hold
Maciej Janowski sikrede Polen VM-guld i speedway for hold, hvor Danmark ikke var med i finalen. Foto: /ritzau/Pabijan Jarek/arkiv.
/ritzau/Pabijan Jarek/arkiv.
På hjemmebane var Polen suveræne og vandt hold-VM, mens Sverige og Rusland blev henvist til de næste pladser.
Der var polsk jubel i Lezno lørdag aften, da Polen genvandt titlen som verdensmester i speedway for hold.
På hjemmebanen var polakkerne for stor en mundfuld for de øvrige tre nationer i finalen, som var Sverige, Rusland og Storbritannien.
Polen sikrede titlen for andet år i træk, da Maciej Janowski vandt i heat 17 foran Sveriges Andreas Jonsson.
Dermed kunne Polen ikke længere hentes af svenskerne, som tog sølvmedaljer.
I det sidste heat handlede det om bronzemedaljerne, og her sørgede Emil Sajfutdinov med en andenplads for, at Rusland også fik metal med hjem.
Polen tog titlen med 50 point foran svenskerne med 42 point, mens Rusland sluttede på 18 point foran Storbritannien, der blev sidst med 15 point.
Polen vandt også hold-VM i fjor i Manchester, hvor Storbritannien blev henvist til sølvmedaljer, og Sverige fik bronze.
Danmark deltog ikke i finalen, da det i semifinalen blev til dansk exit med en sidsteplads efter Sverige, Rusland og Letland.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned