Suveræne Shiffrin udbygger sejrsrække i slalom
Mikaela Shiffrin bliver ved med at imponere i kvindernes World Cup i alpint skiløb. Foto: Tom Pennington/Ritzau Scanpix
Tom Pennington/Ritzau Scanpix
Skistjernen Mikaela Shiffrin nåede søndag op på 62 sejre i alt i World Cuppen, da hun sejrede i USA.
Skistjernen Mikaela Shiffrin udbyggede sin imponerende række af sejre, da kvinderne søndag dystede i slalom i World Cuppen i Killington i USA.
Her sluttede den 24-årige amerikaner på førstepladsen efter de to gennemløb.
Shiffrin var 2,29 sekunder hurtigere end Slovakiets Petra Vlhová, mens svenske Anna Swenn sluttede på tredjepladsen.
Det var Shiffrins World Cup-sejr nummer 62, og dermed udlignede hun østrigske Annemarie Moser-Prölls bedrift.
De 42 sejre er kommet i slalom, og i den disciplin slog hun for nylig legenden Ingemar Stenmarks rekord på 40 slalomsejre, da kvinderne åbnede World Cuppen i slalom i Finland.
På tværs af alle discipliner er Stenmark stadig rekordindehaver med 86 World Cup-sejre.
Lindsey Vonn er noteret for 82 sejre, mens østrigske Marcel Hirscher har vundet 67 World Cup-løb i alt.
Mikaela Shiffrin har tre gange vundet den samlede World Cup, men efter sejren understregede hun dog, at sejrene ikke kommer nemt.
- Det var en virkelig hård kamp. Jeg vidste, at Petra (Vlhová, red.) begik nogle fejl i første gennemløb, men det var en hård kamp, og jeg var lige på grænsen, siger Mikaela Shiffrin ifølge AFP.
Det var Shiffrins fjerde World Cup-sejr i træk i slalom.
Herrerne var også i aktion i den alpine World Cup søndag. Her blev der dystet i super-G i canadiske Lake Louise.
Østrigske Matthias Mayer var hurtigst foran italienske Dominik Paris og landsmanden Vincent Kriechmayr. Dermed hopper Mayer op på førstepladsen i den samlede World Cup-stilling efter sæsonens fire første løb.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker